Har du bestilt en gulvmand til at ordne gulvet, og kommer han inden så længe – måske allerede i morgen – ja, så er det ved at være tid til at forberede dig. Alternativt skal du hoste op med ekstra penge, fordi gulvmanden selv skal klare strabadserne.

Kommer gulvmanden i morgen klokken otte nul nul dut, kan du sagtens bare give ham nøglerne til huset og sætte i gang. Det er den nemmeste løsning for dig, men det er også den dyreste. Hvis gulvmanden selv skal flytte alle dine møbler, inden han kan starte på din gulvafslibning, kommer du til at betale timeløn for noget arbejde, du selv kunne have klaret – uden det store besvær oven i købet.

Men hvordan forbereder du dig egentlig på gulvmandens besøg? Det er heldigvis ret enkelt – læs med efter billeder nedenfor.

Forbered dig på en gulvafslibning

Hvis det skal være let for gulvmanden at slibe dine gulve, er der bare én ting, du skal sørge for: Du skal flytte alle møblerne, så gulvene er fri. I en ideelle verden, kan du sætte møblerne i et rum, hvor gulvet ikke skal slibes, fx badeværelset, bryggerset eller måske har du klinker i køkkenet? Alternativt er du nødt til at dele gulvafslibningen op i to dele; den ene dag slibes de tomme rum, så de kan efterbehandles, og når overfladebehandlingen er tør, kan møblerne flyttes ind på de nyrenoverede gulve, så de andre rum også kan få en overhaling.

Det er selvfølgelig lidt bøvlet, hvis du ikke har plads til møblerne andetsteds, men til gengæld er det fedt, når det hele er overstået. Du får gulve, der er så gode som nye, og det giver en skøn helhed til indretningen og sætter prikken over i’et på dit hjem – og så gør det jo heller ikke noget, at du får lettere ved at rengøre gulvene efterfølgende.